Standsning og parkering
Få styr på parkeringsreglerne omkring standsning og parkering
Er du også i tvivl om hvad forskellen er på en standsning og en parkering? Eller hvornår man i udgangspunktet er tilladt enten at standse eller parkere? Bare rolig - du er ikke den eneste, der er i tvivl om parkeringsreglerne på disse punkter. Læs med, og få styr på standsnings- og parkeringsreglerne, én gang for alle når du skal parkere eller skal til en teoriprøve.
Det korte stop: Hvad er en standsning helt nøjagtigt?
En standsning er enhver slags hensætning af bilen i højst tre minutter - uanset om føreren er i bilen eller ej. Hvis trafikken nødvendiggør, at bilen stopper helt op, så regnes det ikke for en standsning. Det regnes heller ikke for en standsning, hvis en bestemt manøvre med bilen forårsager, at bilen stopper helt op - fx ved en 3-punktsvending.
Det længerevarende stop: Hvad er en parkering?
De overordnede regler om standsninger og parkeringer
Du kan altid finde gældende regler om standsninger og parkeringer i færdselslovens paragraf 28. Her giver vi dig et nemt og hurtigt overblik.
Tommelfingerreglen: Det vigtigste at huske, når man standser og parkerer, er, at det skal være og foregå sikkert. En standsning eller parkering må aldrig foregå på steder eller måder, således at der opstår en fare eller ulempe for færdslen generelt.
Disse steder må du som udgangspunkt godt parkere: Du må, som udgangspunkt, kun standse og parkere i højre side af vejen - i færdselsretningen. Hvis vejen er mindre befærdet, eller hvis den er ensrettet, så må du godt benytte begge sider til at standse og parkere. Når du standser eller parkerer, så skal køretøjet anbringes i vejens længderetning ved kørebanens yderkant - eller om muligt helt uden for vejen. Hvis man standser eller parkerer på en parkeringsplads, der er anlagt i umiddelbar tilslutning til vejen, og som ligger uden for tætbebyggede områder, skal man så vidt muligt bruge de parkeringspladser, der er beliggende til højre i færdselsretningen.
Disse steder må du som udgangspunkt ikke parkere: Du må ikke standse eller parkere på cykelsti, gangsti, fortov, midterrabat, helleanlæg og lignende. Hvis du ikke er i et tætbebygget område, så kan køretøjet dog godt bringes til standsning eller parkering med en del af køretøjet på fortovet - dog må køretøjets totalvægt i dette tilfælde ikke overstige 3.500 kg. For cykler og tohjulede knallerter er det tilladt at parkere i siden af cykelstier, gangstier og fortov.
Dette skal du sikre dig, når du standser og parkerer: Når føreren forlader et køretøj, så skal det sikres, at køretøjet ikke kan sætte i gang af sig selv. Føreren skal desuden også sørge for at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at andre ikke uberettiget kan benytte sig af køretøjet. Dette inkluderer påbudt anordning til tyverisikring, som fx en lås. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte bestemmelser om hvilke typer af låsemekanismer, der skal anvendes til bestemte køretøjer.
Dette skal du sikre dig, når køretøjet er bragt til stop under på- og afstigning, samt under på- og aflæsning af gods: Når køretøjet er bragt til stop under på- og afstigning, samt under på- og aflæsning af gods, så skal det sikres, at det finder sted på en sådan måde, så der ikke opstår fare eller unødig ulempe for andre i trafikken.
Dette skilt betyder standsning forbudt
Reglerne, der gælder ved et 'standsning forbudt'-skilt, er ganske simple. Skiltet forbyder standsning på kørebanen, når standsningen ikke sker af hensyn til den øvrige trafik eller færdsel. Forbuddets nærmere indhold kan specificeres ved en undertavle. For eksempel kan det være, at forbuddet mod standsning kun gælder inden for visse tidspunkter, eller inden for visse ugedage. Uden for forbudstidspunkterne kan der gælde andre standsnings- eller parkeringsregler.
'Standsning forbudt'-skiltet kan ofte findes sammen med en pil, der nærmere specificerer hvilket område af vejen reglerne gælder for. En pil, der peger opad, betyder, at standsning er forbudt fra skiltet og frem til næste skilt eller vejkryds; peger pilen nedad gælder tilsvarende regler i den modsatte retning. Peger pilen både fremad og bagud, så gælder reglerne i begge retninger under de samme betingelser. Bestemmelserne, der er angivet ved et 'standsning forbudt'-skilt gælder kun i den side af vejen, hvor skiltet står. Læs mere om parkeringsskiltenes betydning her.
I de tilfælde, hvor bestemmelserne i Færdselslovens paragraf 28, stk. 1 eller paragraf 29 er mere restriktive end bestemmelserne, der er angivet ved disse tavler, gælder Færdselslovens bestemmelser forud for tavlerne.
Kort sagt: Du må altså ikke stoppe bilen i dét område, hvor 'standsning forbudt'-skiltet gælder. Når standsning er forbudt, så er det naturligvis heller ikke tilladt at parkere.
Dette skilt betyder parkering forbudt
Det blå skilt med en rød ramme, der også angiver én diagonal linje henover den blå baggrund, er et 'parkering forbudt'-skilt. De gældende regler ved et 'parkering forbudt'-skilt kan findes i Transport- og Boligministeriets bekendtgørelse om vejafmærkning af 2017.
Reglerne, der gælder ved et 'parkering forbudt'-skilt, er - ligesom med 'standsning forbudt'-skiltet - meget simple. Skiltet forbyder simpelthen parkering på kørebanen. Forbuddets nærmere indhold kan specificeres ved en undertavle. Det kan for eksempel være, at forbuddet mod parkering blot gælder inden for udvalgte tidspunkter af døgnet, eller blot på udvalge dage i ugen. Uden for forbudstidspunkterne kan der gælde andre parkeringsregler.
Igen er der også tilfælde, hvor bestemmelserne i Færdselslovens paragraf 28, stk. 1 eller paragraf 29 er mere restriktive end bestemmelserne, der er angivet ved disse skilte. I de tilfælde har Færdselsloven forrang over skiltenes bestemmelser.
Kort sagt: Du må altså ikke parkere i de områder, hvor 'parkering forbudt'-skiltet gælder. Dog må du gerne standse køretøjet i disse områder, jf. definitionen af en standsning ovenfor - så længe de øvrige bestemmelser i Færdselsloven også tillader det. Læs mere om parkeringsskiltenes betydning her.
På disse steder må du aldrig standse eller parkere
I nogle tilfælde er omstændighederne på en sådan måde, at det hverken er tilladt at standse eller parkere dit køretøj - heller ikke selvom der ikke er nogle 'standsning forbudt'-skilte, der gælder for området. Bestemmelserne, der angiver disse særlige omstændigheder, kan findes i Færdselslovens paragraf 29. Her får du et parafraseret overblik over paragraffens indhold.
Du må ikke standse eller parkere:
- på fodgængerfelt eller ud for udkørsel fra cykelsti, eller inden for 5 meter fra fodgængerfeltet eller cykelstiens udkørsel - uanset om denne udkørsel løber langs kørebanen, eller sker på tværs af kørebanen,
- i udmundingen mellem kørebane og cykelsti eller i vejkryds, eller inden for en afstand af 10 meter fra udmundingen, eller hvor den tværgående vej i et kryds har sin nærmeste kant,
- på jernbaneoverkørsel eller enhver anden øvrig overkørsel,
- på en sådan måde, så færdselstavler, skilte eller øvrige signaler dækkes,
- på bro over motorvej, i viadukt eller tunnel,
- på eller i nærheden af en bakketop, eller i (nærheden af) et sving med begrænset udsyn,
- på strækning, hvor kørebanen før vejkryds ved brug af spærrelinjer er inddelt i vognbaner, eller inden for 5 meters radius af en sådan strækning,
- ved siden af spærrelinje, hvis afstanden mellem køretøjet og spærrelinjen er mindre end 3 meter, og der ikke mellem køretøjet og spærrelinjen findes en punkteret linje,
- i krybespor,
- på afmærket plads for hyrevogne og taxaer, eller
- på en sådan måde, at kørsel med letbanetog bliver hindret.
Fællesnævneren for alle disse regler, der forbyder parkering og standsning på særlige områder, er, at de gælder i situationer, hvor parkering eller standsning enten kan være til gene og/eller fare for den øvrige trafik gennem begrænsning af køreplads, holdeplads, udsyn, manøvreringsmuligheder samt pladsen omkring spor til øvrige køretøjer.
Her er det altid forbudt at parkere
I Færdselslovens paragraf 29 er der også angivet en række bestemmelser om hvornår det er forbudt at parkere i bestemte områder, eller under bestemte situationer. Disse angivelser er parafraseret her.
Parkering må ikke ske:
- nærmere end 30 meter fra jernbaneoverkørsel,
- ud for ind- og udkørsel til og fra ejendomme, eller i øvrigt sådan, at ind- og udkørsel til eller fra ejendomme besværliggøres væsentligt,
- på kørebanen på hovedveje uden for tættere bebygget område,
- ved siden af andet køretøj, som holder i siden af kørebanden - med mindre dette andet køretøj er en tohjulet cykel, en tohjulet knallert eller tohjulet motorcykel uden sidevogn, eller,
- på en sådan måde, at adgangen til andet køretøj hindres, eller at dette ikke kan køre fra stedet.
Der kan forekomme yderligere standsnings- og parkeringsforbud mod bestemte typer af køretøjer, fastsat af Transport-, Bygnings- og Boligministeren.
Særlige områder og tilfælde, hvor du har ekstra forpligtelser ved standsning og parkering
I nogle særlige tilfælde vil en standsning eller parkering give dig øvrige forpligtelser som fører. Disse særlige tilfælde, og de forpligtelser, du som fører er pålagt hvis du standser eller parkerer under disse omstændigheder, er specificeret i Færdselslovens paragraf 31. Her får du bestemmelserne i en lettilgængelig, parafraseret version.
Hvis et køretøj, som pga. færdselsuheld, motorfejl eller øvrige omstændigheder er standset på et sted, hvor det er forbudt at standse eller parkere, skal køretøjet hurtigst muligt flyttes til et passende sted. Hvis køretøjet er standset på et sted eller på en måde, hvor episoden forårsager fare eller ulempe for den resterende trafik, skal føreren træffe de nødvendige foranstaltninger for at advare øvrige trafikanter. Motordrevne køretøjer, bortset fra tohjulede knallerter og tohjulede motorcykler uden sidevogn skal bruge advarselstrekant. Trekanten skal anbringes, så kørende, der nærmer sig, i god tid bliver advaret. Transport-, bygnings- og boligministreren fastsætter nærmere regler om advarselsanordningen og dens anbringelse.
Hvis køretøjet er standset på en jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel, og hvis køretøjet ikke umiddelbart kan flyttes, så skal føreren af køretøjet hurtigst muligt træffe de nødvendige foranstaltninger for at advare førere af tog eller andet skinnekøretøj.
De ekstra forpligtelser i Færdselslovens paragraf 31 har altså at gøre med tilfælde, hvor dit køretøj ikke umiddelbart kan flyttes. Det er eksempelvis i tilfælde af uheld, motorfejl og lignende. Det er også, hvis du med vilje, af den ene eller den anden årsag, har parkeret dit køretøj på, eller i nærheden af, skinner eller togspor.
Får jeg en parkeringsbøde, hvis jeg ulovligt standser eller parkerer bilen?
Mange tror fejlagtigt, at man kun risikerer en p-bøde, hvis man holder på parkeringspladser, hvor parkeringsreglerne fremgår klart og tydelige, og hvor man, af den ene eller den anden årsag, ikke kan leve op til disse regler. Men faktisk er det ikke kun på sådanne steder, at du risikerer at få en p-bøde.
Det er ikke kun private p-firmaer, der kan udskrive bøder. Kommunen kan også have sine egne ansatte til at holde opsyn med de kommunale gader og p-pladser. På samme måde har politiet også bemyndigelse til at udskrive p-bøder, og gør det flittigt i tilfælde af særligt grove parkerings- og standsningsforseelser.
Det er derfor godt at kunne sine standsnings- og parkeringsregler. Ved at kunne reglerne kan du selvstændigt træffe beslutninger om din færden i trafikken, der kommer dig og din økonomi til gode. Ved at kende til parkeringsreglerne undgår du bøder og øvrige konfrontationer med myndighederne. Og så er p-reglerne ikke så svære at sætte sig ind i igen.
Er du stadig i tvivl om parkeringsreglerne? Så kan du med fordel læse stoffet på siden her igen - indtil det har sat sig godt fast.
